Det betyder meget for os, at man kan mærke menneskene bag den keramik, man finder hos Aya Studio.
Vi samarbejder derfor med få, udvalgte keramikere og bruger tid på at finde dem, der føles rigtige for os og for det univers, vi gerne vil skabe.
Vi går efter håndværk, der er lavet med omtanke, hvor kvaliteten kan mærkes, og hvor historien bag gør indtryk. Ofte har vores samarbejdspartnere rødder i en lokal tradition eller arbejder ud fra et sæt værdier, der driver dem.
Hvad kigger vi efter, når
vi udvælger et samarbejde?
Et roligt og naturligt udtryk
Mange af vores keramikere finder inspiration i naturen, både i farverne og materialerne, men særligt i den ro de finder derude. Det afspejler sig i en æstetik som er enkel og tidløs, med rolige nuancer og organiske former.
Et håndværk, vi kan stå inde for
Vi vælger keramikere, der har fordybet sig i deres håndværk og arbejder med omtanke hele vejen igennem processen. Vi leder ikke efter perfektion, men intention, både i valg af materialer, glasurer og teknikker. Det gør det tidsløst både i holdbarhed og udtryk. Vi ønsker nemlig at vores keramik, skal være til glæde mange år ud i fremtiden.
Historier, der føles ægte
Vi startede Aya Studio med et ønske om at fortælle historier. Vores keramikere har hver deres fortælling med rødder i særlige traditioner, kultur eller et sæt personlige værdier, som sætter et personligt aftryk i deres arbejde. De har et særligt budskab de formidler igennem deres håndværk - det inspirerer os og giver en dybde til det, de skaber.
Keramik med personlighed
Vi kigger efter keramik, hvor man ser sporene af de hænder der har formet det. Vi synes det giver tingene en større betydning, at man kan mærke personerne bag. De personlige fortællinger er med til, at give en varme, som vi gerne vil bringe videre i jeres hjem. Vores keramikere er nøje udvalgt, både for deres værker, deres historie, men også fordi vi ønsker at man kan mikse deres udtryk på tværs.
Små, selvstændige studier
Vi samarbejder med små værksteder, der producerer i mindre partier og selv er involveret i arbejdet fra start til slut. De har hjertet med i det de gør, og vi er stolte af at støtte mennesker, der vælger at skabe i en verden, hvor meget ellers bliver masseproduceret.