Oftest stillede spørgsmål
Her har vi samlet svarene på de spørgsmål vi som regel bliver stillet.
Har du et spørgsmål du ikke kan få svar på her, så sidder vi klar til at svare dig enten på mail anna@ayastudiocph.dk eller på Instagram.
Hvem står bag Aya Studio?
Det gør vi, Anna og Anna. To veninder med en fælles drøm om at få en mere nærværende hverdag, bruge mere tid sammen og skabe et univers der hylder håndværk og de historier, der ligger bag. Du kan læse meget mere om os, og hvorfor vi startede Aya Studio her.
Er al keramikken Håndlavet?
Alle varer du finder hos os er håndlavet fra bunden. Keramikken er formet, trimmet, glaseret og malet lokalt i vores keramikeres værksteder, hvor de selv har hænderne i leret hele vejen. Vi vil gerne hylde folk som bruger tid og kræfter på at fordybe sig i håndværk, og du finder derfor intet der er masseproduceret.
Kan keramikken tåle opvaskemaskine og mikrobølgeovn
Det af vores keramik, som er lavet i stentøjsler, tåler opvaskemaskine.
Nogle få ting har fine detaljer, som tynde håndtag eller låg. Vi anbefaler at du håndvasker disse.Dette vil også fremgå på de specifikke produktsider.
De varer som er lavet i lertøj (terrakotta) anbefaler vi, at du vasker i hånden for at forlænge levetiden.
Hvad betyder “Aya”?
Aya er en sammensætning af vores to navne: Anna & Anna - A&A. Aya Studio er bygget på et mangeårigt venskab, og et ønske om at gøre vores ting i hjemmet mere personlige. Defor ville vi gerne have at vores navn afspejlede hvem vi er.
Hvad gør jeg hvis det keramik, jeg vil have, er udsolgt?
Da alt laves i hånden, bestiller vi altid keramikken i små mængder. Vi samarbejder dog tæt med faste keramikere, og bestiller derfor løbende. Så hvis der er noget særligt, du har forelsket dig i, som nu er udsolgt, kan du altid skrive til os. Så kan det være det kommer med i næste bestilling.
Hvordan vælger I de keramikere, I samarbejder med?
Vi samarbejder tæt med få udvalgte keramikere. Derfor gør vi meget ud af at finde de helt rigtige, som passer ind i vores univers. Her har vi meget fokus på deres personlige historier og et tidsløst roligt design, men hvor deres personlighed får lov at skinne igennem. Vi har uddybet dette i en artikel, du finder her.
Hvordan returnerer jeg en vare jeg har fortrudt?
Hvordan returnerer jeg en vare?
Du har 30 dage til at returnere en vare, hvis du fortryder dit køb. Send blot en mail til anna@ayastudiocph.dk med dit navn, ordrenummer og hvilke varer du ønsker at returnere. Herefter har du 7 dage til at sende pakken retur til:
Aya Studio Copenhagen ApS
Store Kongensgade 74, 3.th
1264 København K
Pak varerne forsigtigt og gerne med et billede som dokumentation, hvis uheldet skulle ske under fragt. Du dækker selv returfragten på 45 kr. som automatisk fratrækkes i tilbagebetalingen.
Når vi har modtaget varen i samme stand, refunderer vi købsbeløbet (ekskl. fragt) til det kort, du brugte ved bestilling. Vi behandler normalt returordrer inden for 3 hverdage.
Ved gavekøb og julegaver tilbyder vi gerne forlænget returfrist. Skriv bare til os, så finder vi en løsning.
Er jeres keramik fødevaregodkendt?
Ja. Alt vores keramik er testet eller dokumenteret fri for bly og cadmium, så det er sikkert at bruge til mad og drikke. Hvis der ikke findes dokumentation fra vores samarbejdspartnere, får vi selv produkterne testet på laboratorium.