Nami Studio

Minimalistisk design inspireret af traditionelt japansk keramik

Mød Pascal & Elka

Deres keramik fangede vores blik med det samme. Der er noget enkelt og roligt men samtidig helt særligt over deres æstetik.

Men Nami Studio startede ikke ved en drejeskive.
Det startede med et ønske om at skabe forandring. Under en politisk optrapning i Polen begyndte Elka, som aldrig havde arbejdet med ler før, at lave keramik og sælge det for at samle penge ind til støtte for abortrettigheder. Hun blev hurtigt mødt af overvældende opbakning, og lidt efter lidt samlede hun erfaring, og så småt voksede det, der skulle blive Nami Studio.

Få år forinden mødte hun Pascal, som havde studeret på det lokale kunstakademi og sammen begyndte de at skabe noget, der var deres eget. I processen med at fordybe sig i håndværket, voksede en nysgerrighed på, hvordan andre kulturer greb det an. Særligt de japanske og koreanske traditioner, med deres måde at forene det enkle og det funktionelle med noget sanseligt og smukt. “Once we dived into craft, we HAD to look towards Japan and Korea”

Se Keramikken

"Nami betyder bølge"

Navnet Nami betyder bølge på japansk. Og det er præcis sådan, deres designproces foregår: organisk og intuitiv. “We only make the same design once. But sometimes it finds its way back to us in a new way”. Intet er fastlåst og intet bliver masseproduceret.

Værkstedet beskriver de som deres andet hjem og et sted med plads til kreativitet, ro og fordybelse. Elka voksede op på landet, og både hun og Pascal finder en særlig ro i naturen. De tager på lange gåture, og det er ofte der, idéerne opstår. Ikke som en konkret skitse, men som en stemning, de senere forsøger at genskabe gennem former, teksturer og glasurer.

Ved siden af Nami Studio, underviser Pascal unge i keramik. Der er ikke mange steder i Polen, hvor man kan lære keramik, så han elsker at give det videre og se den ro og glæde, der kan opstå, når de får leret i hænderne.

De arbejder hovedsageligt i stentøj og hvert stykke er formet med hænderne og malet i fri hånd. 

For os føles Nami Studio som det fineste møde mellem Polen og Japan. Mellem to mennesker, der fandt hinanden og formede en fælles verden gennem keramikken.

Gå direkte til resultatlisten
Tilgængelighed
Pris
til
Den højeste pris er 750,00 kr
Ryd
Keramiker
Produkttype
15 varer
Kolonnegitter
Kolonnegitter

Filtrer

Tilgængelighed
Pris
til
Den højeste pris er 750,00 kr
Keramiker
Produkttype